Beskrivelse af mig.

Hvem er jeg? Når jeg bliver spurgt om det så er det første svar som popper op, at fortælle hvad jeg laver. Jeg har lyst til at starte fra den anden ende: Jeg er Far til 2 helt igennem fantastiske unger, Nanna på 5, og Kalle på 3 år. Jeg elsker elsker elsker at være far, jeg er en af dem som TØR være barn sammen med mine børn, om dèt betyder at handle ind i en kjole og et diadem i panden fordi min elskede Datter har sagt “far, jeg vil gerne ha min Elsa kjole på når vi skal ud at handle, men hvorfor en skal DU så ha på” Eller om det er galoperende gennem en fyldt gågade på en “make belive” hest fordi min elskede Søn syns vi skal lege cowboys. Eller om det er at synge en sang foran et fyldt spisestel da jeg friede til min elskede- så tør jeg godt. Ikke for at provokere eller forarge, men fordi jeg ikke på nogen måde eller på noget plan er bange for at vise og være mig. Jeg er et menneske. Et menneske som konsekvent og uden forbehold gør det nødvendige så godt det er muligt fra situation til situation for at navigere bedst muligt i verden. Jeg er også en del af verden, en del af noget større end mig, en del af fællesskabet. Jeg er samtidigt et menneske som har oplevet og mærket livet bide fra sig bigtime, jeg har rejst mig stærkt og kompromiløst så jeg de sidste mange år har kunnet gøre det særlige – så sammen med mig får du en terapeut og underviser som er i stand til at transformere – i fællesskab med dig.

Hvem er jeg som underviser på hypnoterapeut uddannelsen? Jeg er stærk, og jeg gør mig sårbar, ægte, og levende! Jeg er istand til at være facilitator for hele holdet og mig selv samtidigt, og jeg tør samtidigt også ligge mig selv derud hvor det er hudløst, hvis det giver mening for holdet. Jeg underviser med intensitet og indlevelse, og kalder dig i de felter du har brug for det så du kan blive den ultimativt bedste terapeut muligt. Intensiteten og roen er dele som jeg ser det af største vigtighed og nødvendighed at mestre som underviser. Helt rolig og helt intens på rette tidspunkt så du oplever det du har brug for.

 

Nedenstående er et interview lavet af Michael J. på vegne af Holstebro tandklinik. Linket kan jeg ikke finde.

Et forår ved navn Uffe

Eller historien om, hvordan man kan springe fra et halvt liv som misbruger til at lykkes fuldt ud som efterspurgt hypnoterapeut. 

Døjvej 20 skrev jeg på gps’en og det tog vel et par sekunder før den accepterede, at det var et sted, som satellitter kunne finde. Det er langt væk fra udkants Danmark. Langt længere væk. Men det er værd at køre efter, hvis man har en drøm om at lykkes og få ejerskab ved at kvitte smøgen, sin tandlægeskræk, soldatens traumer eller at kunne få lov til se lyset midt i en depression. Fordi vejen ender ved Uffe Mæng. Selv grusvejen op til huset er en rejse og et mentalt signal om, at nu skal vi bare geare ned, tage selen af og tænke indad, så vi kan få hjælp til at livets rejse bliver en byrde lettere resten af vejen.

 

Når man møder Uffe foran huset, så møder man en klippe med en ternet skjorte. Men det er en klippe uden kanter, som man ikke slår sig på. Hans stemme er dyb på en varm og næsten i sig selv helende måde, som skabt til en psykoterapeut og hypnotisør, men helt anderledes end jeg havde forestillet mig, når jeg tænker tilbage på de show hypnotisører, der engang var populære som fredagsunderholdning i forsamlingshusene. Da jeg er stykke inde i interviewet nævner ”show” ordet, så rejser Uffe sig op og sætter en pegefinger under hagen. En holdning er på vej. De hypnotisører, der laver shows vil jeg gerne sammenlignes med, men så skal du drage parallellen til at sammenligne en tatovør med en kirurg. Det er en flok tryllekunstnere og manipulatorer, der snyder et publikum, der gerne selv vil snydes. Jeg synes det er uetisk at “lege” med folks indre. Så fandt vi et andet spor at gå ud i. Tankpasseren var sat på plads for i dag.

Din egen hjerne skaber lyset

 

Uffe bevæger sig ikke uden omtanke, går det op for mig efter at vi har snakket os varme på, hvorfor man vælger at arbejde med hypnose. Ordene begynder at forme sig på fagligheden.

Det jeg kan hjælpe med er virkelig kort sagt, at jeg er værktøjet, der får patienten til at neutralisere følelsesmæssige bindinger. Hvis du har tandlægeskræk, så kan det være forbundet med angsten for lugte, fornemmelsen af at være til tandlæge, lydene, smerterne, angsten for nåle. Det forandrer vi igennem hypnosen, hvor vi vender en negativ følelse til en positiv følelse. Når du i en tandlægestol er bange for at miste kontrol, så fokuserer jeg på at skabe en rum af kontrol for patienten, så det næste besøg i stolen føles ganske anderledes. Det lyder simpelt og alt der kan siges, kan siges klart og selvfølgelig gør vi det ikke på en halv time, men vi når oftest derhen på måske fem besøg hos mig. For nogle opleves det som et mirakel, men det foregår altså i hjernen hos dig selv. 

 

Jeg er kun et stykke værktøj, der i stedet for metal og plastik er bygget op af lige dele omtanke, ordentlighed, omhyggelighed, professionalisme og ikke mindst nærhed. Når jeg lykkes 110 procent, så er jeg et Miele produkt og jeg er nødt til at lykkes hver gang, for der er bare ikke plads til fejl i min bog. Det er også en bog, hvor der på bagsiden står noget om, hvad en god dag er. At jeg skal mærke efter, når jeg har været med til at skabe en varig forandring og jeg har endnu ikke sluppet en klient uden at have skabt denne varige forandring eller forankring – det giver mig følelsen af, at være lige præcis der, hvor jeg skal være. 

Det kan også være en god dag at opleve et forløsende grin af det, som de for en uge siden frygtede mere end døden eller fuldstændig undgik. En god dag gør mig taknemmelig. Så ja, igennem det at kunne gøre noget for andre, så gør jeg noget for mig selv og med fare for at lyde lidt for meget Florence Nightingale, så er det ordene på min mavefornemmelse. 

Jeg har også følt mig til min faglighed

 

Det, der gør mig god, er ikke kun noget, som jeg har læst i en bog eller hørt på et kursus, selv om jeg har en treårig uddannelse bag mig og hele tiden videreudvikler og opdaterer min faglighed. Nej, jeg har følt mig til det via et hårdt liv og jeg føler mig dybt privilegeret ved at have fået chancen for at møde hver dag uden en eneste gang at føle det som et arbejde. Når jeg siger følt, så er det ikke på den bløde måde. Jeg har været misbruger af alt fra jeg var 14 til 27 og nu har jeg så været menneske igen de sidste 8 år og sytten dage. Jeg har kun haft to dårlige dage siden. Det er der en grund til. Alle dårlige dage som clean er 100 gange bedre end en god dag som misbruger. Jeg føler lidt, at jeg er mit eget mirakel og jeg ved, hvad vilje er og hvad vilje kræver af dig for at komme ind til lyset og varmen og for at kunne mærke den succesoplevelse det er at rejse sig fra noget, man som menneske ikke troede på var muligt. Uanset om det er den med smøgerne eller noget helt andet.

Uffe holder en kort pause og kikker mig dybt ind i øjnene for at checke om jeg virkelig forstod hans ord og vægten bag dem. At det er mere end ord. At ord kan blive virkelige og vende en verden, når de bliver sat fri. Så sætter han sig ned igen og folder hænderne og smiler.

Ja, nu kaster de nok tomater efter mig igen, men det her er det, som de religiøse i gamle dage benævnte et kald. Ligesom en forfatter skriver, fordi han ikke kan lade være eller en iværksætter gør, hvad han gør, fordi det er en stemme i hans hoved og en trækkraft, han ikke kan ignorere. 

Hvad er så min stil?

 

Nogle kalder mig hypnotisør / hypnoterapeut, og nogle psykoterapeut. Jeg tænker mig selv som et nærværende menneske, der i dialog kan flytte små, indre bjerge. Men jeg kan ikke gøre det for dig. Du kan ikke komme til mig og så fikser jeg dit problem med for mange chips i hverdagen. Det jeg kan er at åbne døren til der, hvor du selv skal gå ind. Og så er spørgsmålet…hvordan? 

I arbejdet med din underbevidsthed laver vi koblinger til ord og min tilgang til ord er, at jeg er nødt til at være forfinet i min tilgang til ord og kommunikation, fordi ordene er alt, hvad jeg har, når klienten sidder med lukkede øjne. 98 procent af menneskers kommunikation foregår med øjnene er min modige påstand herude, hvor ingen forskere kan komme hen alligevel, fordi deres Tesla jo er gået tør på halvvejen. 

Du skal ville det for at lykkes – lige som med alt andet i livet

 

Udover ordene er det vigtigt for mig altid og hele tiden at være ægte i min kontakt. Kald det oprigtighed. Jeg er også meget observerende i min kommunikation og tænkning. Det er så essentielt, at jeg ikke ligger ord i munden på folk. Det handler om hele tiden at skabe ejerskab hos klienten for den situation vi arbejder med. Det er ikke alene et mål – det er et must for at lykkes. 

Den eneste grund til at jeg ikke kan give en garanti for, at du kvitter smøgerne efter 40 år med 40 om dagen er begrebet Commitment Level. Du skal altså ville det og ikke bare sige, at du gerne vil det. Når du spørger til, hvordan min stil er, min tilgang, så lyder det forkert med ord, for mit svar er, at jeg taler fra hjertet til hjertet. Når folk kan mærke, at jeg faktisk er 110 procent nærværende, så har vi det rette rum sammen til at kunne skabe den ønskede forandring, der er varig.

The safe place

 

Noget af det jeg gør, er at skabe et mentalt frirum til klienten, som vi kan kalde et safe place. Vi kan også kalde det en golfbold. Det et fuldstændig lige meget. Det handler nemlig om, hvor du er tryg og sikker. Et andet ofte brugt, jysk udtryk er Comfort Zone. Det er bare der, hvor alt det du er bange for ikke er vigtigt og hvor der ikke er nogen følelse af uro. Så kan du bevæge dig derhen, når du skal have taget den blodprøve og du hader nåle. Jeg tager også f.eks. med, hvis en klient ønsker, at jeg skal være til stede ved tandlægen. Det kan give en ekstra tryghed, når man har brug for det. Jeg har f.eks. startet et samarbejde op med Holstebro Tandklinik og Bøvlingbjerg Tandklinik, fordi jeg ved, at de selv er 110 procent dedikerede i forhold til tandlægeskræk. Hvis jeg ikke kunne mærke det på dem som samarbejdspartner, så ville min egen tilgang og mine menneskelige og professionelle værdier ikke holde ret langt.

Du må kalde det alt andet end arbejde

 

Uffe Mæng er ikke en person man glemmer igen, når man har mødt ham. Han er et af de mennesker, der hele tiden er opmærksom og hele tiden ser dig for det, som du er. Måske kan man sige, at han formår at lade dig som klient fylde rummet og så lade sig selv reducere til det han kalder et værktøj, et redskab til at lykkes. Derfor er der heller ikke noget i hans liv, der hedder arbejde.

 

At hjælpe andre på den måde, som jeg gør, giver mig selv ligeså meget som klienten. Når jeg ser lyset i øjnene eller smilet, når en person så åbner øjnene og føler sig ti kilo lettere, så bliver jeg bare glad indeni. Det er ret simpelt og det er livet jo heldigvis også engang imellem. Hvis jeg kaldte det arbejde, så ville jeg vel være et skarn. Så lad os kalde det alt andet. Lad os sige, at det er det, der gør mig glad efter et langt liv i mørket. Lad os sige, at det er det lys, der holder mig selv varm og lad os endelig holde religion ude af regnestykket. Det er meget vigtigere. Det er livskvalitet og det er selvrealisering og det er også måske helt banalt. Glæden ved at kunne være noget for andre end mig selv.

 

Uffe kigger op igen. Vi kunne snakke i mange timer og det ender det nok også med. At mærke efter, hvad der betyder noget i livet kan man vist ikke fyldes nok op med. Jeg rejser mig og siger tak for i dag og går ud til bilen og hverdagen med klippen Uffe i baghovedet. Det er en god dag. Jeg blev selv glad.