Corona hjælp mentalt – Vi ønsker at gøre en forskel:
Tiden vi lever i lige nu er rigtig anderledes.
Derfor har jeg i samarbejde med 10 andre hypnoterapeuter, de 9 af hvem jeg selv har uddannet besluttet at gøre noget særligt, og i virkeligheden det eneste rigtige.
Vi har samlet valgt at donere 100 timers gratis terapi / coaching til en værdi af 130.000 kroner!
Hvorfor gør vi det?
Tiden vi lever i er på mange måder mærkelig, og for mange mennesker svær. Endnu en julemåned med corona er for os alle urart.
Vores intention, og ønske er, at medvirke til at nedbringe det indre tryk som rigtig mange mennesker lige nu bærer rundt på.
Vi ønsker at give dig muligheden for, at få ventileret det indre tryk for det er jo sådan, at jo mere ro du har i systemet – jo bedre vil du være i stand til at navigere i din hverdag.
Der vil helt sikkert være nogen som ikke vil ønske at forstå at vi donerer dette med et rent hjerte, uden intentionen om noget til gengæld. Dét er deres valg.
- Dette er vores bidrag til at gøre det mentale velbefindende større hos dig i denne specielle tid.
- Vi ønsker at give dig værktøjer til helt på egen hånd at kunne ventilere trykket indeni, og får det roligt, rart, og igen leve så du ikke blot overlever.
Denne ide udsprang af hele den situation som har været, og stadig er med mink i Danmark. Derfor er en del af timerne reserveret ikke blot til mink avlerne, men alle som har været i tilknyttede erhverv!
Dette skal IKKE handle om, hvorvidt man er enig eller uenig i det at vi indtil for nylig havde et mink erhverv i Danmark – det handler om MENNESKET !
Som udgangspunkt kan alle modtage 2 sessioner gratis.
Dette kan terapeuterne hjælpe dig med:
De er alle højt veluddannede.
Alle de terapeuter som sidder klar til at hjælpe dig har modtaget omfattende viden om, og træning i alt fra avanceret coaching, krise, sorg og traume behandling, over psykoterapi, forsvar og modstand, til avanceret NLP, hypnose og hypnoterapi. og grundig viden om de processer som foregår inde i mennesket, og som er nødvendige for at få en korrekt følelsesmæssig og fysisk afladning.
Terapeuterne kan hjælpe dig med at opnå teknisk og følelsesmæssig viden som muliggør et liv i overensstemmelser med dit eget indre værdigrundlag, facilitere en proces som gør dig i stand til at stå stærkt i, og op for dig selv, og derved opnå evnen til at bedre kunne være i denne skøre tid.
Det skal være sådan, at du efter sessionen er korrekt afladt, og godt tilpas.
Optimering – justering – neutralisering – frihed
Sådan gør du:
Jeg formidler kontakten.
Du tager kontakt til mig gennem kontakt formularen nederst på denne side eller ved at ringe til mig.
Derefter formidler jeg kontakten til en af terapeuterne eller tager dig selv ind.
I disse byer har vi pt hypnoterapeuter siddende klar:
- Lemvig
- Nees
- Asp
- Struer
- Holstebro
- Kibæk
- Falster
- København
- Haslev
Eller kontakt mig via kontaktformularen nedenfor.
Kontaktformularen er naturligvis krypteret
Husk at inkludere dit telefon nummer i mailen!